Indlæser
Aalborg Street Walkers "To øl for en baby" Kom med på guidet tur! Tinus fortæller om sit liv som hjemløs
Dato og tid
Onsdag d. 1. maj 2024 kl. 19:00 til 20:30
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 24. april 2024 kl. 15:00
Sted
Cafe Parasollen,
Boulevarden 19,
9000 Aalborg
Cafe Parasollen
Boulevarden 19
9000 Aalborg
Aalborg Street Walkers "To øl for en baby" Kom med på guidet tur! Tinus fortæller om sit liv som hjemløs
Kom på en anderledes gåtur i Aalborg med Aalborg Street Walkers, hvor Tinus fortæller om sit liv som hjemløs
Arrangementsbeskrivelse
Du kommer på en guidet tur med Walkeren, Tinus, der fortæller sin personlige historie med misbrug, vold og svigt, alt det man ikke kan se med det blotte øje.
Tinus.
Tinus blev som barn foræret væk af sine narkoforladte forældre på et værtshus i København, og uden et sprog, er det svært at gøre oprør. Kort efter kom Tinus til Nordjylland med sin plejefamilie, som også bar’ præg af skavanker. Den lokale pub blev Tinus’ andet hjem, og før han vidste af det, havde han i en alder af 10 år, fået smag for procenterne. I virkeligheden handlede det ikke om smagen – det handlede om følelsen. Når Tinus drak, gjorde det lige pludselig ikke så ondt indeni.
Den ene rus tog den anden; Alkohol blev til hash. Hash blev til amfetamin. Amfetamin blev til heroin. Tinus fandt en flugt fra virkeligheden, som førte ham ned ad en mørk sti af hård kriminalitet- for her oplevede han for første gang at passe ind. Et sted hvor der var plads til både narkomanen og tryghedsnarkomanen. Det bildte han i hvert fald sig selv ind. For hvor langt er man villig til at gå, for at føle, at man er en del af noget?
De sultne blodårer var et tegn på et tomrum inden i Tinus. Et tomrum, som for 10 år siden passerede sin sidste sult, og satte en endelig stopper for det liv, som han troede, han havde kært. I dag er han nemlig far med stort f til sine 3 børn. Fast dørmand hos Rocken. Frivillig hos Café Parasollen samt Aalborg Rock & Metal. Og fri til at være den mand, han ønsker at være over for sin hustru, som har stået ved hans side de sidste 20 år. Tinus er velreflekteret om sin fortid
Vi vil gerne sætte fokus på udsathed og ulighed i samfundet og dermed give en større indsigt i hvilke udfordinger et liv på kanten kan indeholde.
En af vejene dertil er at skabe bedre forståelse i mødet mellem mennesker - hvilket denne aktivitet sammen med Aalborg Street Walker bidrager til
Bemærk: Arrangementet kræver mindst 8 deltagere.
Walkeren venter 15 min.,såfremt ikke alle tilmeldte er ankommet til arrangementets starttidspunkt.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Kontaktinformation til arrangør
kfum sociale arbejde, Cafe Parasollen
Tlf: +45 93849662
aalborgstreetwalkers@kfumsoc.dk
Kontaktinformation til arrangør
kfum sociale arbejde, Cafe Parasollen
Tlf: +45 93849662
aalborgstreetwalkers@kfumsoc.dk